Indlæser Begivenheder
KØB BILLETTER
SE PÅ FACEBOOK

Kræn Jerup var den meste kendte vendsysselspillemand i 1800-tallet. Hans søn lærte al musikken, men emigrerede til USA og lærte musikken videre til barnebarnet Dwight. I Vendsyssel var der ikke længere nogen til at spille musikken – indtil Jensen og Bugge fandt Dwight Lamb ude på prærien.
De har herefter lært musikken og “genlært” den til danske spillemænd. Jensen & Bugge har de sidste 11 år turneret med Dwight Lamb 20 gange i USA og 4 gange i DK.
I 2017 blev Dwight først udnævnt Rigsspillemand af kulturministeren (Jensen & Bugge er også rigsspillemænd – dem er der 22 af i Danmark), og da han kom hjem til USA, modtog han den meget prestigefulde “Bess Lomax Hawes National Heritage Fellowship”. Det er den fornemste pris som uddeles til “Master Folk and Traditional Artists” i USA. Dwight Lamb er nu 85 år.