FRIVILLIGE

Med undtagelse af to ansatte er Hagge’s Musik Pub et spillested, som er drevet af frivillige ildsjæle. Hagge’s identitet og nerve er i høj grad defineret af vores frivillige medarbejdere, der hver uge lægger deres energi og fritid i at drive vores spillested. Det er frivillige, du møder i baren, i køkkenet, ved lydpulten, i døren, tager koncertbilleder osv.

I vores dagligdag og ift. afviklingen af koncerterne er de helt uundværlige. Til gengæld får de goder i form af rare arbejdskollegaer og gratis musikoplevelser – også når de ikke er på arbejde.

Som frivillig har du mulighed for at blive en del af et unikt fællesskab, der kredser omkring musikalske oplevelser.

På Hagges er vi altid interesserede i at tilknytte nye frivillige.

Som frivillig på Hagges kan man stå i baren, hjælpe til i køkkenet, stå i døren, være lydmand, udføre ”pedel”-arbejde m.m. Erfaring spiller ingen rolle – men det kræver gode samarbejdsevner og et godt humør.

Hvis du er interesseret i at være frivillig eller gerne vil høre mere om det, så kontakt Lene på hagges@hagges.dk

HAGGE’S MUSIK PUB | VESTERGADE 80 6270 TØNDER, DENMARK | CVR:11 51 83 97 | TLF: +45 74724449 | HAGGES@HAGGES.DK