Indlæser Begivenheder
KØB BILLETTER
SE PÅ FACEBOOK

Omve’n hjemve, det æ hva Æ hæ..for Æ mangle den do var, den do var og it dæ..
Sådan synger Rikke Thomsen på det, der er hendes nye pladeudgivelse “Omve’n Hjemve”. Det er seks sange på sønderjysk – om hjemstavn, kærlighed, længsel og ophav. For i sproget har hun altid haft et hjem. I synnejysk er der rod. Derfra verden altid går. Sønderjysk er den bedst bevarede egnsdialekt i Danmark. Med “Omve’n Hjemve” er det Rikkes ønske, at bidrage til en sønderjysk sangskat, der kan blive et samtaleemne ved kaffebordet hos de ældre, noget at smile i bilen over på køreturen, hos de unge – og en måde at præsentere synnejysk på for forældre til små børn.
Sangene er skrevet med den sønderjyske lune, som kun vi kender den.
Siden udgivelsen af pladens single “Åltins Koldt i København” er det kun gået énvej: fremad! Rikke Thomsen er pludselig et navn på alles læber – ikke blot i Sønderjylland. Sangen gik viralt på de sociale medier og har over 100.000 plays, foruden pladen der alene har opnået 50.000 plays på 3 uger. Efter radiotour, interviews og en live-udgave af sangen i Go’ Morgen Danmark, er Rikke klar til at spille koncerter 2020 ud.