Indlæser Begivenheder
KØB BILLETTER
SE PÅ FACEBOOK

Hagge’s Musik Pub kan med stolthed præsentere den irsk-fødte, men i Canada bosiddende sangerinde og guitarist Irish Mythen. Irish Mythen har de sidste to år bl.a. begejstret publikum på Tønder Festival med sin kraftfulde vokal, smukke ballader og intense sceneoptræden. Mythen turnerer flittigt i Canada, USA, Europa samt ikke mindst Australien, som hun har besøgt utallige gange. Irish Mythens stemme bevæger sig fra silkeblød til rusten og rå i kanten og bakkes op af hendes rustikke og rytmiske guitarspil.
Grundet Covid-19 retningslinjer for koncertarrangementer, er vi nødsaget til at flytte koncerten til Schweizerhalle – Tønder Kulturhus.
Alle billetter til koncerten er u-nummererede siddepladser for at sikre, at der efter hver par/familie/gruppe skal være et sæde frit.
Vi anbefaler derfor, at billetkøbere kommer i god tid inden koncerten, idet publikum vil blive lukket ind i hold for at blive placeret i salen i henhold til de gældende regler. Vi åbner dørene kl. 14.45.
Samtidig gør vi også opmærksom på, at der vil være restriktioner ift. ophold i foyeren og ved køb i baren. Vi anbefaler derfor, at kun én person fra hver gruppe/familie/par foretager køb i baren, og at flest mulige bliver siddende, når de har fået anvist en plads i salen.

SHOW SOME LOVE

Go to Top