Indlæser Begivenheder
KØB BILLETTER
SE PÅ FACEBOOK

BRAGR er lyden af Skandinavien!
Bragr giver den skandinaviske folkemusiktradition et nutidigt udtryk. Bandet spiller både traditionelle melodier og egne kompositioner. Musikken fremstår brusende og frisk, arrangementerne er spændende og overraskende. Musikerne fortæller indlevende om musikken, og historierne giver tonerne endnu mere liv.
Perry Stenbäcks nyckelharpa (nøgleharpe) skaber den følelsesmættede lyd, der er selve drivkraften i den tradition Bragr nyfortolker. Christine Dueholms lette og swingende trommespil, iblandet eksotiske perkussion-lyde, giver på en gang musikken struktur og farve. Jesper Byllings lyriske båndløse bas leverer et samlende drive og melodiske, pumpende baslinier. Kristian Bisgaard supplerer lydbilledet med sit smagfulde og kreative klaverspil. De flerstemmige vokaler bruges primært instrumentalt og er en del af Bragr’s karakteristiske lydbillede.
Perry Stenbäck blev kåret som årets musiker/artist v. DMA Folk 2009 & 2019.

SHOW SOME LOVE

Go to Top