Endelig er det igen blevet tid til Star Jam på Hagges! Denne gang med Søren Dibbern som underviser.
Alle er velkomne til Star Jam – uanset om du er begynder eller øvet, uanset om du spiller et instrument eller synger.

Søren Dibbern:
Efter Tønder Gymnasium uddannet fra Rytmisk Konservatorium på saxofon. Søren har gennem de sidste 20 år spillet fast i Jive/Rockabilly orkestret Jordans Drive og turneret over hele Europa med afstikkere til bl.a. Asien. Arbejder også freelance med diverse danske kunstnere. Søren har gennem årene undervist på efterskoler, højskoler og musikskoler samt online-undervisning. Rock, soul, funk er blandt de foretrukne genrer, selvom heavy fra de goe’ gamle dage også sniger sig ind.

Fra kl. 15.00 bruger vi ca. tre timer på at øve.
Hagges sørger for forstærkere, trommesæt, klaver og mikrofoner. Kl. 20 mødes vi igen og åbner aftenens jam/åben scene med at fremføre, hvad der er kommet ud af eftermiddagens undervisning.

Skriv gerne en kommentar, hvor du fortæller, hvad du spiller/om du synger, så dagens instruktør ved lidt om, hvad der venter ham.
Vi ses på Hagges!

HAGGE’S MUSIK PUB | VESTERGADE 80 6270 TØNDER,DENMARK | +45 74724449 | HAGGES@HAGGES.DK

2020-08-01T10:51:23+00:00