Så er der igen STAR JAM på Hagges. Denne gang hedder instruktørerne Jesper Falch og Mads Horsbøl Nielsen.
Jesper Falch har spillet på Hagges flere gange – bl.a med Phønix. Jesper er uddannet fra det Rytmisk Musikkonservatorium i København på perkussion. Til dagligt er han ansat på Det Jyske Musikkonservatorium som lektor. Han arbejder derudover også som freelance musiker og underviser. Jesper har turneret i hele Europa samt store dele af USA/ Canada og Kina.
Mads Horsbøl Nielsen er en erfaren musiker med mere end 20 års erfaring fra den danske musik- og teaterscene. Han spiller og skriver musik til bandet Balliancen og er tilknyttet det århusianske teater OPGANG2. Mads er uddannet på guitar, men behersker de fleste instrumenter.
I kan se frem til en lærerig eftermiddag med to erfarne musikere, så grib instrumentet, smør sangstemmen og kom med til undervisning fra kl. 15.00.
Kl. 20.00 er der koncert og efterfølgende jam/åben scene.
Fri entré.

HAGGE’S MUSIK PUB | VESTERGADE 80 6270 TØNDER,DENMARK | +45 74724449 | HAGGES@HAGGES.DK

2019-10-11T09:52:21+00:00