Dorado er en usædvanlig begavet guitarist og violinist, der overrasker alle, ved koncerter og jamsessions med sin lethed, kreativitet og virtuositet. I denne forbindelse står Dorado som en af de mest efterspurgte sigøjner jazz kunstnere i branchen.
Han blev født i St-Avold, Lorraine i 1957. Opvokset med traditionel musik i familien, har han været omgivet af musikere hele sin ungdom. Dorado begyndte at spille som syv-årig. 15-16 år gammel er stilen pop og rock, Santana og Jimmy Hendrix ... men indflydelsen fra hans fars og Django Reinhardts musik, får Dorado til at studere Djangos stil, i mindste detalje.
Dorado Schmitt har blandt andet repræsenterer fransk sigøjner jazz hvert år siden 2001 i New York på det legendariske “Birdland” til Django Festival (sammen med blandt andre Angelo Debarre, James Carter og Dorados søn Samson). Han har også turneret en del med Bireli Lagrene og Stochelo Rosenberg. Der venter alle tilhørere en kæmpe oplevelse.
torsdag 09 februar 2012 kl 1900 - Jamaften
Oprettet af: anjamuus Kategori: Kalender
Starter: torsdag 09 februar 2012 kl 1900 Slutter torsdag 09 februar 2012 kl 2300
Så er der åben jam på Hagge’s!
Så fat dit instrument eller hele dit band og kom på Hagge's.
Alle er velkomne som musiker, sanger eller som publikum.
Kom og deltag i en hyggelig aften sammen med vennerne.
torsdag 23 februar 2012 kl 2000 - GuitarEvent: Mika Vandborg & Søren Andersen
Oprettet af: anjamuus Kategori: Kalender
Starter: torsdag 23 februar 2012 kl 2000 Slutter torsdag 23 februar 2012 kl 2355
En aften med guitaren i fokus! Mika Vandborg & Søren Andersen er begge aktuelle med hver deres soloalbum og byder derfor velkommen til en koncert i guitarens tegn. De to habile herrer har slået pjalterne sammen for at skabe en enestående oplevelse, en oplevelse man ikke må lade gå sig forbi, hvis man er til lyden af guitarfræs, classic rock og stærke melodier. Showet bærer præg af de to guitaristers private venskab i form af jams, leg og plads til hinanden … Og det kommer ikke til at gå stille for sig!
Mika Vandborg Til daglig spiller han med Gnags, og du har sikkert set ham med den hvide cowboyhat eller som den nye, aggressive guitarist hos Love Shop. Eller med Dicte eller Kasper Winding eller Nikolaj & Piloterne eller ... Listen er lang, og samtidig laver han plader og turnerer med sit solo-projekt. I 2003 udgav Mika sit første soloalbum ”Under The Sun”. Albummet var spækket med nogle af de største danske navne. Mika inviterede andre kunstnere ind for at præsentere hver sang med et allstar-band og en ny sanger, for på den måde at skabe dynamik på albummet. Derfor kunne man blandt andre opleve Ida Corr, Tomas N’evergreen, Laust Sonne, Abdullah S, Tue Track, Ed Jones (Camille Jones far) og Mark Linn på Mikas debut. Nu er Mika klar med sit andet soloalbum, som bærer titlen ”2010”. Her har han igen gjort brug af sin enorme berøringsflade i dansk musik. Igen er der inviteret et allstar-hold af danske sangere og musikere ind for at give Mika Vandborgs sange en ekstra dimension. På det nye album er det navne som Dicte, Allan Vegenfeldt, Mads Langer, Justin Hawkins, Henrik Hall og Frank Ziyanak. Musikalsk befinder vi os i rocklandet, og at Mika Vandborg er en stor Jimi Hendrix-fan, skinner da også igennem på enkelte af sangene.
Søren Andersen Den 37-årige rockguitarist blev i fjor håndplukket af Deep Purple-legenden Glenn Hughes til dennes band, som Søren Andersen i dag turnerer verden rundt med som lead guitaristen, der skal vride klassiske rocknumre som “Burn”, “Stormbringer” og “Mistreated “ud af strengene. I sommeren 2011 udkom hans første soloalbum, “Constant Replay.” Albummet er ’classic rock’ - rå riffs, melodisk sangskrivning og en klar vokal, der står i skarp kontrast til den powerfulde backing fra et yderst kompetent ROCK-band. Og det hele er produceret af Søren Andersen selv. Det er indspillet i Medley Studios i København, hvor han hjemmevant har produceret og skrevet numre til en stribe danske kunstnere. Søren Andersen var manden bag hittene i det hedengangne Fredericia-band Kick The Kangaroo, hvor han startede sin karriere – en karriere, der bl.a. har ført ham til rollen som guitarist i Mike Tramp & The Rock’n’Roll Circuz. Med soloalbummet “Constant Replay” er han nu også sprunget ud som både frontmand, sanger, sangskriver og bandleder. Så her er chancen for at få det bedste fra de to herrers soloplader, kombineret med et fantastisk band. En aften i guitarens tegn - og et par ROCK-klassikere bliver det nok også til.
Line up Mika Vandborg: vokal/guitar Søren Andersen: vokal/guitar Lars Andresen: keys/kor Peter Kjøbsted: bas/kor Morten Hellborn: trommer
lørdag 25 februar 2012 kl 1200 - Frokostjazz med All-Time Jazz Band
Oprettet af: anjamuus Kategori: Kalender
Starter: lørdag 25 februar 2012 kl 1200 Slutter lørdag 25 februar 2012 kl 2300
Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag! Når All-time Jazz Band går på scenen, er der lagt op til en gang utraditionel traditionel jazz. Det er musik der swinger, så det virkelig smitter!