”Frejas viser” på Hagge´s Der var magi i luften, da Stine Michel åbnede med ”Velkommen i Frejas sal” fra sang-cyklusen ”Frejas viser”. Publikum blev taget med på en forrygende rejse gennem det mytologiske univers. Stine Michel præsenterer et sammenhængende værk, som fortæller nordisk mytologi i nutidig ramme. Vi møder Freja, der flytter ind i Jernbane Allé i Vanløse og så ta´r historien fart. Vi bliver budt indenfor i butikken ”Freja fristelser”, hvor der selvfølgelig er tre norner, som sidder og syr. Vi møder forskellige elskere, og får indblik i Frejas turbulente kærlighedsliv. Hører om børn, der bliver født og medlever en hel livscyklus gennem fortællingen. Selv de jordnære ting, som kolonihavehuset og dræbersneglen finder på naturlig måde plads i sangene. Stine Michel kan fortælle og fremføre viserne på en sådan måde at tilhørerne fuldstændig bliver draget ind i det mytologiske univers, og man kan ikke slippe det før den er færdig. Efter afslutningen ”Freja hjerte” måtte man lige sunde sig lidt, inden man igen var tilbage på Hagge´s Musik Pub. Perry Stenbäck er som sidemen uovertruffen. Han understøtter Stine Michel på bedste vis. Specielt, når han bruger instrumenter, vi ikke hører så tit, som f.eks. nyckelharpe. Desuden bestod bandet af det meget dygtige musikere Michael Friis, bas og Jesper Uno Kofoed, trommer. Forhåbentlig bliver der et genhør i Tønder. |
|
|
|
Forrygende blues på Hagge´s Det forventningsfulde publikum kom i god tid for at være klar til at modtage mr. Blues Hans, Theessink. Lige fra starten lå en intensiv blues stemning I luften, medens regnen silede ned udenfor. Et veloplagt publikum var klar til at lytte og være en del af koncerten. ”Det er en enestående lyd, Tønder har aldrig hørt noget lignende”, kom det fra en imponeret Hans T. efter at publikum havde akkompagneret ham til et af de førte numre. Og sådan fortsatte det hele aftenen. Hans øste ud af sit brede repertoire, krydret med små anekdoter fra hans lange, spændende musikerliv. Lige fra den spæde start i barndomsbyen Enschede , hvor han prøver at købe musik i den lokale pladeshop til møder med Fats Domino og Dolly Parton. Aftenen sluttede i rigtig Tønder ånd med en flot variation over ”Will the cirkle be unbroken. Så publikum fik hvad det kom efter og mere til. Hans er ikke uden grund en af de mest respekterede og anerkendte europæiske bluesmusikere Næste koncert på Hagge´s Dissing og Las Trio torsdag den 26. november kl. 20.00 |